home,page,page-id-3464,page-template,page-template-full_width-php,ajax_fade,page_not_loaded,,,wpb-js-composer js-comp-ver-3.6.12,vc_responsive

Sprøyteservice

Vedligeholdelse - en velholdt sprøjte er en pålidelig sprøjte!

Punktlighed er nøgleordet i moderne plantebeskyttelse. Det stiller store krav til funktionsdygtigt og pålidelighedt sprøjteudstyr. Blev sprøjten kørt i garagen lidt hurtigt efter sprøjtesæsonen var forbi? Så gå giv sprøjten et grundigt tjek under den rolige off-season.

Vi giver dig herunder en tjekliste over ting af betydning for sprøjtens driftssikkerhed og evne til at fordele plantebeskyttelsesmiddel så præcist som muligt.

Bomme

For at bommen kan fungere tilfredsstillende, er det vigtigt, at den er blevet justeret og smurt korrekt. Dette omfatter korrekt restriktion af hydraulisk olie for at forhindre bommen i at tage skade under foldning og udfoldning. Instruktionsmanualen viser justering og smøring af de forskellige bom typer.

 

Bomrør og slanger

Kontroller alle bomrør og slanger for beskadigelser og fastgørelser. Udskift beskadigede slanger og stram slanger op, der har løsnet sig. 

 

Rengøring

En ren sprøjte er:

-Sikker for personer omkring sprøjten og for miljøet
-Klar til brug
-Ikke beskadiget af pesticider og opløsningsmidler

Den væsentligste faktor for for at holde sprøjten i topform er en grundig rengøring både indvendig og udvendig umiddelbart efter hver sprøjtning. En grundig rengøring sikrer, at alt fungerer korrekt og forhindrer samtidig utilsigtet blanding af plantebeskyttelsesmidler.

I forbindelse med rengøring bør sprøjten køres igennem med rent vand, hvor alle funktioner og ventiler aktiveres for at synligøre eventuelle problemer og lækager. 

 

Armatur

Kontroller med regelmæssige mellemrum, om fordelingsventilerne er tætte. Dette gøres ved at lade sprøjten køre med rent vand og derefter åbne 0N/OFF ventilen og alle fordelingsventilerne. Hovedventilen skal være fuldstændig tæt. Hvis det drypper fra dyserne, når hovedventilen er lukket, skyldes det sandsynligvis, at ventilkeglen og cylinderen er slidte. Kontroller og udskift, hvis nødvendigt.

Fordelingsventilerne skal også være fuldstændig tætte. Åbn hovedventilen og alle fordelingsventilerne, mens pumpen kører. Fjern slangen for trykreguleringen. Når vandet er løbet ud af huset, må der ikke løbe vand gennem trykreguleringen. Hvis der er lækage, skal ventilkeglen udskiftes.

Afslut med at smøre alle bevægelige dele på armaturets håndtag med olie.

 

Filtre

Mange plantebeskyttelsesmidler efterlader kemikalierester, der kan blokere filtrene. Demonter sugefilter, det selvrensende filter, filtret i armaturet, liniefilter og dysefiltre og rengør dem med sæbevand og en børste.

Kontroller filterindsatser og udskift beskadigede.

 

Dyser

Dysernes stand er afgørende for at opnå en jævn distribution over hele bommen og følgelig en god afsætning af plantebeskyttelsesmidlet. Foretag en visuel kontrol af alle dysernes sprøjtemønstre, mens der sprøjtes med rent vand ved normalt arbejdstryk. Sprøjtemønstret skal danne en regelmæssig vifte ved almindelige fladsprededyser. Uregelmæssigheder er tegn på beskadigelse eller slitage.

Kalibrér dysernes flowmængde vha. en målekande. Præcisionen af dyserne og fordelingen er i orden ved flowmængder på op til 10% over tabelværdierne. Hvis flowmængden overstiger standardværdierne med mere end 10%, er dyserne slidt, og alle dyserne bør skiftes.

Afmontér drejepladen på TRIPLET dyseholderen og smør lidt olie eller fedt på pladen. Derved sikres, at TRIPLET'en altid er nem at dreje, når der skiftes til en anden dyse.

 

Trykmåler

En simpel måde at kontrollere trykmåleren på er at montere et nyt sæt dyser, der svarer værdierne i dysetabellen. Indstil trykket til f.eks. 3 bar og kalibrer ydelsen fra dyserne med et målebæger. Hvis ydelsen fra dyserne svarer til værdien i tabellen ved det valgte tryk, er trykmåleren i orden. 

 

P.T.O.

Kontroller, at beskyttelseskraven på P.T.O. akslen er i god stand, og smør akslen. Det er også vigtigt, at beskyttelsesrørene er velsmurte, så akslen gnidningsløst kan bevæges frem og tilbage. 

 

Pumpen

Kontroller ventilerne for fejl og slitage. Hvis der findes slitage, udskiftes alle ventilerne. Det tilrådes, at der anvendes nye pakninger, når ventilerne udskiftes eller kontrolleres for slitage.

Check membraner for revner. Såfremt der findes revner i blot en enkelt membran, bør alle membraner udskiftes, idet de ikke udskiftede membraner sandsynligvis vil svigte i den nærmeste fremtid.

Afslut med at smøre pumpen.

 

Rust forebyggelse

Mange pesticider er meget aggressive. De misfarver malingen, og kan være yderst vanskeligt at vaske af, når de først er tørret ind.

Det anbefales derfor at give alle metaldele af sprøjten et tyndt lag gennemtrængende, vandafvisende rustforebyggende olie, før du bruger sprøjten. Mange egnede produkter er tilgængelige på markedet, som efter påføring efterlader en beskyttende oliefilm. Sprøjten kan derefter vaskes helt ren efter brug.